Ulf Pilgaard Foredrag

- Hellere halvgammel end helt død

Torsdag den 6. oktober kl. 17.30 – ca. 21.15 kan du komme til 2-retters middag og foredrag med den folkekære Ulf Pilgaard hos Nordsjællands KonferenceCenter, Allerød. Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Hellere Halvgammel end Helt Død” og er en livsglad og optimistisk fortælling fra en af dansk kulturlivs helt store profiler, der stadig er nyforelsket og stadig i fuld vigør. 

Ulf fortæller levende og indsigtsfuldt om venskaber, sorg, sex og lyst, tro, fortrydelser og succeser, humor – og om, en dag, at skulle byde verden farvel. Det bliver en aften med god mad, latter samt refleksion over det liv, man har levet og ikke mindst om døden.

Sted: Nordsjællands KonferenceCenter Gydevang 39-41, 3450 Allerød.

Lækker 2-retters middag

Vi serverer hovedret fra buffet kl. 17.30 med efterfølgende dessert. Drikkevarer kan købes i baren. Fra kl. 19.15 kan I sætte jer godt til rette i vores behagelige sofastole i det smukke auditorium og glæde jer til det højaktuelle foredrag med Ulf Pilgaard – Hellere Halvgammel end Helt Død.

Hele arrangementet koster 495,- inkl. en lækker to-retters menu og foredrag. Vær sikker på en plads og bestil i god tid.

Om Ulf Pilgaard

Ulf Pilgaard er en kendt dansk skuespiller, komiker og ukronet revy-konge. Han har tilbragt det meste af sit liv på teater- og revyscener, hvor han også har vundet forskellige priser som Lauritzen prisen, Årets Dirch 2 gange, Årets skuespiller og meget andet.

I år 2020 sluttede Ulf Pilgaard sin karriere af med en optræden på Bakken. Han bruger nu sin tid med børnebørn, foredrag og rejser. Han fortæller historier om sin enestående karriere med humoristiske og morsomme beretninger.